FORM – FUNKTION – KONSTRUKTION
Tegnestuens grundlæggende fokus er at arbejde med ligefremme og robuste arkitektoniske og konstruktive løsninger, som indeholder en syntese af begreberne form, funktion og konstruktion.
Tegnestue
Tegnestuen har erfaring inden for en bred vifte af opgaver, med særlig fokus på den eksisterende bygningsmasse i form af restaurering og renovering, herunder energirenovering. Nybyggeri / om- og tilbygning samt byggestyring ligger også inden for tegnestuens kompetencer – tillige med bygherrerådgivning.
Tegnestuen er forsikret hos HDI-Gerling via DANSKE ARK’s kollektive ansvarsforsikring.
Indehaver og daglig ledelse: Konstruktør / arkitekt Karsten Frost.
Totalrådgivning / rådgivning fra A til Z
Tegnestuens primære opgaver er rådgivning fra den tidligste fase, ide, til endelig aflevering / overdragelse.
Opgaver løses typisk i totalrådgivning og ofte med et netværk af underrådgivere, ingeniører og specialister.
Ekstern byggeledelse er typisk udført som konsulent / underrådgiver for større tegnestuer.
Ydelser udføres i henhold til Almindelige Betingelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 18, som er det fælles grundlag for aftale om rådgivning inden for det arbejdsområde, som omfatter arkitekt- og ingeniørmæssig bistand.
Byggestyring
Bygherre-rådgivning
Vurdering af andelsboliger
Ud over at yde fagtilsyn og byggeledelse ved egne byggeopgaver, har tegnestuen udført byggeledelse og bygherrerådgivning ved en række opgaver for andre tegnestuer, kommuner, andels- og ejerboligforeninger mv.
Tegnestuen udfører vurdering af andelsboliger i forbindelse med salg jfr. ABF´s regler.